En strøm af toner

Musikdramatisk forestilling om Carl Nielsen

Forestillingen spiller i oktober 2025 for skoler i Silkeborg kommune og som turnéforestilling i hele landet

Teaterkoncerten er skabt af Hakkehuset i samarbejde med Klassisk4.

” …når jeg skriver en sådan melodi, er det, som om det ikke er mig, der komponerer, men venner, frænder og landets folk, der ønsker det således. Det kommer så af sig selv, og jeg er kun et rør, hvorigennem strømmen går”

Igennem nedskrevne erindringer, melodier og værker, bringer forestillingen publikum tæt på Carl Nielsen som komponist, ægtemand og levemand og igennem musikken og teatrets form fortolkes personer og øjeblikke fra komponistens liv.

Forestillingen er opbygget af udvalgte tekster fra erindringsværket ”Min fynske barndom” skrevet af Carl Nielsen og fra brevudvekslinger mellem Carl Nielsen og hustruen og billedkunstneren Anne Marie Carl Nielsen.

Fortællingerne samspiller med musikken og formidles igennem fysiske kompositioner og en simpel transformerende scenografi, i form af en kabeltromle som ændrer symbolik igennem forestillingen.

I løbet af forestillingen oplever man iscenesatte brudstykker fra Helious ouverture, 3. symfoni, 5. symfoni, Maskerade, fantasistykke, samt viser og sange, hvor flere af de udvalgte kompositioner er skrevet af Carl Nielsen i skelsættende perioder af han og Anne Maries liv. For både Carl Nielsen og Anne Marie var musikken og kunsten et livsgrundlag.
Forud for sin tid kæmpede Anne Marie for kunstnerisk anerkendelse i et fag domineret af mænd og for kvinders ret til karriere og uddannelse. Kunsten kom for Anne Marie før alt andet, hvilket var kontroversielt i deres samtid, også for Carl Nielsen som ægtemand.

Med musikkens konstante skiften imellem dur og mol vil publikum opleve, hvordan kunstnerne balancerer mellem ægteskabet og deres eget kunstneriske virke og igennem sine livskriser skaber sine værker med en hengivenhed til kunsten og bliver et rør for noget som er større end dem selv.

Varighed: 50 min.

Forestillingen havde premiere til Carl Nielsen Marathon d. 19. maj 2024 i Musiksalen, Jysk Musikteater, Silkeborg

Støttet af Silkeborg kommune og Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens legat

EN STRØM AF TONER

Medvirkende

Mikkel Baungaard Thomsen: Sanger og skuespiller
Karin Sjöholm: Sanger og skuespiller
Cristian Chivu, violin
Sanna Ripatti, bratsch
Jonathan Slaatto, cello
Peter Kirstein, obo
Mathias Kjøller, klarinet
Neil Page, horn
Olivera Marinovic, klaver
Instruktion: Magnus Errboe

Idéudvikling: Magnus Errboe, Mikkel Baungaard Thomsen, Karin Sjöholm

Addresse

Lysbrohøjen 17
8600 Silkeborg

Kontakt

Karin Sjöholm +45 27579377
Magnus Errboe +45 27144785

Følg os