En bådflygtnings beretning

Baggrund

Skuespiller Haesam Jakir var én af de omdiskuterede “bådflygtninge”, som fyldte en del i medierne i 2015 og frem. Han kom til Danmark i 2013, efter at have været på flugt fra krigen i Syrien i halvandet år. Inden krigen brød ud, gik han på skuespillerskole i Damaskus. Men skolen lukkede i 2011, da optøjerne for alvor tog til, og både lærere og elever blev drevet på flugt.
Haesam endte i Danmark i oktober 2013 med en masse på hjerte, og ingen muligheder for at kommunikere det ud. Halvandet år senere, havde han lært at tale dansk, og teatret er blevet hans primære vej ind i det danske samfund. Efter Mens vi er her, kom Haesam in på den Danske Scenkunstskole og har medvirket i både film, serier og på teaterscener i Danmark.

I forestillingen “Mens vi er her” står Haesam på scenen sammen med den danske skuespillerinde Sofie Alhøj. Baggrunden for Haesams og Sofies møde var et brev, som Haesam havde skrevet og sendt til en skuespiller ved Odense teater, og som ved et tilfælde kom videre til Sofie. De to valgte at mødes og kunne hurtigt spejle sig i hinanden på trods af åbenlyse forskelligheder. I kraft af Haesams historie har samarbejdet fået en slags symbolsk karakter, som peger ud over mødet mellem to personer.

Med brug af skuespillernes personlige historier, videodagbøger, digte, billeder og tekster af hhv. danske og syriske kunstnere sætter forestillingen fokus på mødet mellem disse to mennesker som repræsentanter for hver deres kultur – og i dette tilfælde også hver deres køn. I tæt samarbejde med teaterforeningen Hakkehuset, har Haesam og Sofie skabt en forstilling om det at krydse grænser – om det så er landegrænser eller de indre barrierer – der kan gøre det svært at møde mennesker, som er anderledes end én selv.