Hakkehuset
Aktuelt
Sindet er en sommerfugl
Co-produktion mellem Hakkehuset, Museum Ovartaci og Syddjurs Egnsteater.
Træd ind i Ovartacis magiske univers, hvor sindet, ligesom en sommerfugl, bevæger sig gennem forvandlingens stadier, og hvor kunstens kraft forvandler det klinisk rene hospitalsrum til et levende landskab af farver, former og musik. Publikum inviteres på en rejse gennem Ovartacis sind, hvor virkelighed og fantasi smelter sammen i en legende og sanselig iscenesættelse.
Forestillingen balancerer mellem det forvirrede sind og barnets legeunivers. For de voksne fremstår fortællingen som en skildring af et sårbart sind, hvor grænserne mellem virkelighed og hallucination opløses. Børn vil derimod spejle sig i fantasien og legen, hvor alt synes muligt. Forestillingen taler til både den analytiske voksne og det fantasifulde barn og udforsker emner som psykisk robusthed, identitet og forvandling.
Gennem visuelle og musikalske tableauer møder vi Ovartaci på hospitalsstuen, hvor sommerfugle, dukker og fantasivæsner kommer til live. Ovartaci skaber en verden, hvor forvandling er mulig, og hvor sindets skrøbelighed mødes med håb og skønhed.
Hvem var Ovartaci?
Ovartaci, med det borgerlige navn Louis Marcussen, var en dansk kunstner, der levede det meste af sit liv som patient på det psykiatriske hospital i Risskov. Ovartaci fik diagnosen skizofreni (hvilket man senere er i tvivl om var korrekt) og han brugte sin kunst som et værktøj til at forstå og navigere sit sind. Han skabte et unikt og fantasifuldt univers gennem malerier, skulpturer og poesi, hvor temaer som identitet, forvandling og genfødsel ofte gik igen. Ovartacis værker er kendt for deres levende farver og forvandlende figurer, og han bliver i dag betragtet som en betydningsfuld skikkelse inden for art brut og outsider-kunst.
- Hvem er forestillingen for?
Familier med børn fra 10 år: En fantasifuld og visuel oplevelse, der kan skabe samtaler om psykisk sygdom og kunstens kraft. - Voksne med interesse for Ovartaci, kunst, teater og psykisk sygdom: En dybere indsigt i Ovartacis univers, der favner både det skønne og det sårbare.
- Unge: En inspirerende og tankevækkende forestilling, der udforsker sindets kompleksitet og kunstens evne til at skabe mening og udtryk, hvilket kan appellere til unge, der interesserer sig for identitet, mental sundhed og kreative udtryksformer.
09.10.24 kl. 17.00
KulturHotellet
Køb billet
15.10.24 & 16.10.24 kl. 19.00
Festsalen Bindesbøll Byen
Køb billet
17.10.24 kl. 13.00
Fregatten Jylland
Køb billet
17.10.24 kl. 15.00
Fregatten Jylland
Køb billet
18.10.24 kl. 11.00
KomBi Hornslet
Køb billet
10.11.24 kl. 14.30
Festival of Wonders, Silkeborg
Køb billet
Alder + 10 år
Varighed 60 min.
Sindet er en sommerfugl
Medvirkende
Medvirkende: Maiken Dubois og Eliabeth Klein
Musik komposition: Keld Haaning Ibsen og Elisabeth Klein
Scenografi: Karin Sjöholm
Dukkemager: Maiken Dubois
Lysdesign: Amalie Fabricius-Steen
Instruktion: Magnus Grøner Errboe
Dramaturg: Marion Vick
Konsulenter Museum Ovartaci: Brian Benjamin Hansen, Georg Schwarz og Anne-Mette Strange
Sindet er en sommerfugl
Fonde
Forestillingen realiseres med støtte fra:
Spar Nord Fonden, Syddjurs Kommune, Augustinus Fonden, Silkeborg Kommune, Den Jyske Kunstfond og Region Midtjylland.
Sindet er en sommerfugl
Turnéinfo
Alder: 10 år og op
Varighed: 50 minutter
Sprog: dansk
Forestillingen er en co-produktion mellem SET – Syddjurs Egnsteater, Hakkehuset og Museum Ovartaci
Pris: 12.000 eks. moms
Opstillingstid: Max 3 timer, vi kender den præcise tid når forestillingen er færdigproduceret i oktober.
Nedtagningstid: Max 2 timer, vi kender den præcise tid når forestillingen er færdig
Størrelse på jeres spilleplads: Scenerum med teknik:10×8,5 m og 4 m til loft. + publikumspladser
Download sceneoversigt her
Adresse
Lysbrohøjen 17
8600 Silkeborg
Kontakt
Karin Sjöholm +45 27579377
Magnus Errboe +45 27144785