Mens vi

er her

En bådflygtnings beretning

Hvad sker der, når man flygter fra en krig?
Når man tvinges til at forlade det land og de mennesker, man elsker.

Når den fremtid, man havde forestillet sig, forsvinder for øjnene af én, og man i løbet af et øjeblik bliver dømt til ensomhed og uvished – om alting.

Et år efter Hakkehusets produktion af “Mens vi er her”, kom Haesam Jakir ind på skuespillerskolen i Odense og tog sin afgangseksamen 2019

Teater Momentum, Odense   2015

Jysk MusikTeater, Silkeborg    2015

U-båden, København                2015 

Varighed: 60 minutter

Mens vi er her

Om forestillingen

Haesam Jakir var én af de omdiskuterede “bådflygtninge”, som fyldte en del i medierne i 2015 og frem. Han kom til Danmark i 2013, efter at have været på flugt fra krigen i Syrien i halvandet år. Inden krigen brød ud, gik han på skuespillerskole i Damaskus. Men skolen lukkede i 2011, da optøjerne for alvor tog til, og både lærere og elever blev drevet på flugt.
Haesam endte i Danmark i oktober 2013 med en masse på hjerte, og ingen muligheder for at kommunikere det ud. Halvandet år senere, havde han lært at tale dansk, og teatret er blevet hans primære vej ind i det danske samfund.

I forestillingen “Mens vi er her” står Haesam på scenen sammen med den danske skuespillerinde Sofie Alhøj. Baggrunden for Haesams og Sofies møde var et brev, som Haesam havde skrevet og sendt til en skuespiller ved Odense teater, og som ved et tilfælde kom videre til Sofie. De to valgte at mødes og kunne hurtigt spejle sig i hinanden på trods af åbenlyse forskelligheder. I kraft af Haesams historie har samarbejdet fået en slags symbolsk karakter, som peger ud over mødet mellem to personer.

Med brug af skuespillernes personlige historier, videodagbøger, digte, billeder og tekster af hhv. danske og syriske kunstnere sætter forestillingen fokus på mødet mellem disse to mennesker som repræsentanter for hver deres kultur – og i dette tilfælde også hver deres køn. I tæt samarbejde med teaterforeningen Hakkehuset, har Haesam og Sofie skabt en forstilling om det at krydse grænser – om det så er landegrænser eller de indre barrierer – der kan gøre det svært at møde mennesker, som er anderledes end én selv.

Papirbådsudstilling

“Mens vi er her” spilledes for 850 skoleelever i alderen 12-15 år, på Jysk Musikteater, i Silkeborg. I samarbejde med elever fra Silkeborg Højskole, og med lærere og elever fra folkeskolerne, blev der skabt en udstilling af cirka 1000 papirbåde i foyeren på teatret. Hver båd var et udtryk for hver individs tanker og følelser omkring situationen omkring bådflygtninge, og var fyldte af digte, og ord.

Skolerne fik på forhånd tilsendt pædagogisk materiale bestående af små film fra prøveperioden, hvor man fulgte skuespillernes og instruktørens arbejde. På den måden lærte publikum skuespillerne lidt at kende inden de oplevede forestillingen. Efter hver skoleforestilling faciliteredes der en samtale mellem publikum, skuespillere, producent og instruktør, i salen på Jysk Musikteater.

mens vi er her

Galleri

mens vi er her

Medvirkende

Skuespillere
Haesam Jakir
Sofie Alhøj

Produktion
Sofie Alhøj
Nina Sanderhoff
Karin Sjöholm
Instruktør
Magnus Errboe
Tekster
Haesam Jakir (digte og monologer)
Sofie Alhøj (sangtekster)
Forestillingen er divesed frem af
Haesam Jakir
Sofie Alhøj
Karin Sjöholm
Magnus Errboe

Dialoger
Haesam Jakir
Sofie Alhøj

Sprog konsulent
Salim Abdali
Udvikling af pædagogisk koncept og papirbådsudstilling i samarbejde med Silkeborg Kommunes folkeskoler og Silkeborg Højskole
Karin Sjöholm

Kickstarter & Facebook
Nina Sanderhoff

Hakkehuset takker
Silkeborg Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg, Silkeborg Kommunes Skoleafdeling og IKC – Center for interkulturel viden, kultur og undervisning
og alle sponsorer på Kickstarter.

 

Kickstarter sponsorer
Anne Laybourn, Patrick Baurichter, Sara Kærn Linstow, Susan Lis Stokholm, Anna Stokholm, Nanke Linstow, Radu Albutiu, Noelia Mora, Hans Andersen, Tomas Lieberkind, Imre Mark Petkov, Katrine Bæk Sørensen, Tue Gonzo Elmann Rasmussen, Jeanette Wern, Kei Yau Sin, Marie Tourell Søderberg, Johan Holm Mortensen, Poul Porskær Poulsen, Alexandra Moltke, Elsebeth Arndt, Lea Linstow, Jørn Falbe Hansen, Pernille Laage-Thomsen, Mona Lise Bundgaard, Mogens Jensen, Mikkel Trier Rygård, Bo Eriksen, Lottie Sjöholm

 

Addresse

Lysbrohøjen 17
8600 Silkeborg

Kontakt

Karin Sjöholm +45 27579377
Magnus Errboe +45 27144785

Følg os