Talking Landscapes besøger Hakkehuset

Det er lørdag d. 17 september kl. 11.00 og kl. 15.00 du kan besøge Hakkehuset – stedet hvor natur og mennesker mødes og hvor inspirationen til Hakkehusets forestillinger som Livets Vand, Silketråd og Når Hjejlen Letter har sit udspring. Vi får besøg af performancekunstneren Annika B. Lewis, som inviterer dig til at deltage i en samtale om netop landskabet, naturen og mennesket.

TALKING LANDSCAPES – KUNSTEN AT FØRE EN SAMTALE
Denne dag guides vi til at bruge en samtalemetode kaldet ”Den Umulige Samtale”. Vi taler om hvordan landskabet er et mødested mellem naturen og mennesket og præges af dette. Der kræves ingen forudsætninger for at deltage ud over at du har lyst til at indgå åbnet i samtalen. Deltagere skal være minimum 16 år. Alle samtaler foregår på dansk.

Talking Landscapes er anden del af det treårige projekt Metropolis Landskab, der organiseres af Metropolis – Københavns Internationale Teater i samarbejde med partnere i de 11
medvirkende kommuner med støtte fra Nordea-fonden. I Silkeborg er KunstCentret Silkeborg
Bad og i år også Hakkehuset de lokale partnere.

Mødested:
Ved Hakkehuset, Lysbrohøjen 15. Her møder deltagerne repræsentanter for Hakkehuset og dagens guide som er performerkunstner Annika B. Lewis. Der indledes med en kort udendørs vandring, hvorefter det meste af samtalen foregår i et overdækket område, og afslutningen med the og en skål suppe igen udenfor. Medbring derfor varmt tøj alt efter vejret.

Prisen 50 kr. dækker forplejning, men ellers er arrangement gratis. Der er max plads til 20
deltagere.

Du kan tilmelde dig arrangementerne her

17. september 2022

kl. 11.00 – 15.00 

Lysbrohøjen 15 – 8600 Silkeborg

 

Addresse

Lysbrohøjen 17
8600 Silkeborg

Kontakt

Karin Sjöholm +45 27579377
Magnus Errboe +45 27144785

Følg os