Vinterkjolen
– en teaterkoncert
Når Hakkehuset opfører teaterkoncerten Vinterkjolen, vil publikum igennem stemningsfulde billeder og musikstykker, blive præsenteret for velkendte og mere sjældne julesange og eventyr.
Der vil blive sunget sange på dansk, tysk, svensk og engelsk.
Rundt om et juletræsformet snelandskab, sidder to elegant påklædte herrer på hver sin rokoko stol. De lægger toner an på cello og guitar alt imens en dame med høj krone og hvid pudder, stemmer med i de to herrers ouverture. Snelandskabet er hendes kjole. Mens kjolen langsomt åbner sig, flyttes vi til en anden tid, med stemningsfulde vintersange og julefortællinger. Melodierne fører os fra frostens sprødhed, ind i en verden af varme, julehygge, overraskelser og puslestunder af glæde, hvor sanselighed skaber erindringer om livsbekræftende samvær.
Teaterkoncerten er for alle, og der er fri entré. Man kan ikke forudbestille, først til mølle.
Hakkehuset har i december måned opført Vinterkjolen på plejehjem, socialpædagogiske opholdssteder og børnehaver i Silkeborg kommune.
December 2021
Silkeborg kommune
Vinterkjolen
Medvirkende
Karin Sjöholm – Sangerinde, skuespiller, historiefortæller, ideudvikling
Malte Volfing Højager – Cello
Andreas Lassen Nielsen – Guitar
Magnus Errboe – Instruktion, ideudvikling
Addresse
Lysbrohøjen 17
8600 Silkeborg
Kontakt
Karin Sjöholm +45 27579377
Magnus Errboe +45 27144785